Jammerbugt slukker for lyset

Der bliver slukket for alt gadelys i Jammerbugt Kommune lørdag d. 23. marts i forbindelse med verdens største klimakampagne.

Jammerbugt Kommune går i sort for klimaet lørdag d. 23. marts. I forbindelse med verdens største klimakampagne, Earth Hour kampagnen, slukker kommunen nemlig for alt gadelys i perioden fra kl. 20.30 -21.30.

Kampagnen er organiseret af WWF Verdensnaturfonden internationale netværk. En time om året slukker millioner af mennesker og tusindvis af byer samt virksomheder kloden rundt lyset. Det er et symbolsk signal om handling mod klimaforandringerne. Kampagnen startede i Australien i 2007, og er siden bare blevet større og større. I Danmark er kampagnen hidtil gået under navnet "Sluk Lyset".

Som privatperson kan man også tilmelde sig kampagnen og lave en klimaaftale, ligesom man kan indstille en klimaven eller klimakollega.

Læs mere om kampagnen her.


Seneste nyt

fra Nordjylland