Jan blev syg efter 32 år i beredskabet. Nu har han endelig fået anerkendelse.
Torsdag morgen fik Jan Tørning fra Aalborg en besked: Hans PTSD er blevet anerkendt som en arbejdsskade.
- Det er helt fantastisk. Jeg er så glad. Og lettet.
Dermed er han den første brandmand i Danmark, der har fået anerkendt PTSD som en arbejdsskade hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
- Det har været en kamp og hårdt at komme igennem, så det er bare dejligt, at der er ro på nu. For jeg har simpelthen ikke mere plads i hovedet. Der er fyldt op.
Det er fantastisk for både mig og alle andre brandmænd. For nu er det bevist
Traumatiske flashbacks
I 32 år arbejdede Jan Tørning i brandvæsenet og beredskabet i Aalborg, men er i dag på førtidspension efter at have været syg med PTSD (posttraumatisk belastningsreaktion) i en årrække.
PTSD kan vise sig ved flashbacks, dårlig søvn, aggressivitet og en krop i højeste alarmberedskab. For Jan Tørning har de mange brande, ulykker og dødsfald, han har været ude til, hjemsøgt ham voldsomt. Og gør det stadig.
- Jeg har pludselig set mine børn dø i brændende huse eller i trafikulykker. Jeg har også set mig selv dø i forskellige situationer, fortæller han om episoderne.
De første gange, han oplevede flashbacks, havde han svært ved at indse, at han rent faktisk var blevet ramt af sit arbejde. For han havde jo arbejdet i mange år uden problemer, tænkte han.
- Jeg kunne ikke forstå det. Jeg troede virkelig ikke, jeg kunne blive syg på den måde, fortæller Jan Tørning, der en dag pludselig begyndte at græde i bilen.
Og så gik der hul på bylden. Langsomt.
Jan Tørning har altid været god til at tale med sin kone om det. Men det har ikke været nok.
- Jeg er efterfølgende blevet konfronteret med alt det trælse og grimme, jeg har oplevet.
Selvom det er en lettelse for ham at få anerkendt, at han er syg på grund af arbejdet, er han stadig ramt og 'fyldt op', som han beskriver det.
- Det har påvirket mig sådan, at jeg ud af det blå kan glemme, hvad jeg skal. Ligesom hvis man var dement. Det er hverdagsting, som for eksempel rammer, når jeg går i køleskabet. Og så bliver jeg utrolig hurtigt træt, fortæller Jan.
Jeg havde virkelig også håbet, det blev anderkendt som andre faggrupper som soldater og politi, der er udsatte
'Når mænd græder'
Han håber, at anerkendelsen vil komme mange andre brandmænd til gode.
- Jeg er ikke i tvivl om, at der går mange andre rundt med samme oplevelser som mig. Det kan ramme alle. Selv de mest barske mænd, siger Jan Tørning og udtrykker sit ønske om, at hans sag kan give andre modet til både at søge hjælp, og at der kommer politisk fokus på det.
Og så håber han også, at det kan få flere i det mandsdominerede fag til at åbne op for de svære samtaler.
- Mine børn spurgte mig en dag, om jeg havde hørt nummeret "Når mænd græder" med ham Tobias Rahim, siger han.
Det havde han ikke, så han satte sig ind i stuen og lyttede.
- Holdt kæft, jeg græd, for det er jo rigtigt, hvad han synger, fortæller den tidligere brandmand og henviser til, at det kan være sårbart at erkende, at man kan 'blive ramt', når man er mand.
Ifølge en undersøgelse fra FOA, der organiserer de fuldtidsansatte brandmænd, opfylder otte procent af ambulanceansatte og brandfolk diagnosekriterierne for PTSD, og 22 procent er i risiko for at udvikle sygdommen.
Til sammenligning viser en undersøgelse fra VIVE, at 3,7 procent af polititjenestemænd opfylder diagnosekriterier for PTSD, mens det gælder for 13,5 procent af fængselsbetjentene.
Om FOAs undersøgelse
FOA har i perioden 9. august til 9. september 2021 gennemført en undersøgelse, som 695 medlemmer fra FOA Ambulance og FOA Brand og Redning har besvaret.
Undersøgelsen viser, at otte procent opfylder diagnosekriterierne for PTSD, og 22 procent er i risiko for at udvikle det. 18 procent har inden for det seneste år følt behov for hjælp og støtte, mens 72 procent modsat svarer, at de ikke har. Flere ambulanceansatte end brandmænd har haft brug for hjælp, og generelt er problemet størst blandt ambulancepersonalet.
Næsten hver femte ambulanceansatte oplever i meget lav eller lav grad at have tilstrækkelig viden om, hvor de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Hver tredje oplever i meget lav eller lav grad, at der er psykologhjælp til rådighed, når de eller deres kolleger har brug for det.
30 procent oplever i meget lav eller lav grad, at deres leder er tilstrækkelig opmærksom på, om medarbejderne har behov for hjælp.
47 procent – altså op mod hver anden – svarer, at arbejdspladsen kun i meget lav eller lav grad prioriterer forebyggelse af psykiske belastningsreaktioner højt.
Medlemmerne har svaret på en række spørgsmål, der anvendes til at måle psykiske belastningsreaktioner. Til at måle PTSD bruges The Harvard Trauma Questionnaire (HTQ), der er en valideret skala udviklet med udgangspunkt i de kliniske diagnosekriterier for PTSD. Måleskalaen kan dog ikke stå alene, og en diagnosticering vil altid kræve en lægefaglig vurdering.
Kilde: FOA
"Stor betydning" for fagforening
Der var også stor glæde hos FOA i Aalborg, da Jan Tørning fik beskeden. De har ført sagen sammen med den tidligere brandmand, og Peter Ottosen, der er faglig sekretær og selv har arbejdet som brandmand, kalder det vigtigt at få bevist, at der er en sammenhæng.
- Det betyder rigtig meget. Ikke kun for Jan og os her i Aalborg, men forhåbentlig for alle, der arbejder eller har arbejdet som brandmænd.
Han peger på, at der må være et mørketal, og fagforeningen forventer også en øget opmærksomhed på brandmænds psykiske helbred.
- Det er jo ekstreme og uforudsigelige opgaver, de kommer ud til, og det er klart, at der må gå nogle rundt med samme oplevelser.