Jan Ø. Jørgensen springer EM over

Den nordjyske badmintonspiller er ikke med, når der spilles EM for blandede hold i Moskva i næste måned.

Badmintonlandstræner Lars Uhre har udtaget de spillere, som i næste måned skal spille EM for blandede hold i Moskva.

Truppen er uden Jan Ø. Jørgensen.

- Jan er den af de tre herresingler, som i øvrigt ligger utrolig tæt, der har mest erfaring, og derfor giver vi de to andre muligheden for at spille, siger Lars Uhre i en pressemeddelelse og henviser til Viktor Axelsen og Hans-Kristian Vittinghus.

- Det er også en fordel for Jan, for vi er inde i et meget presset program, og nu kan han få ro til at træne op til All England, som spilles i starten af marts.

EM spilles fra 12.-17. februar.


Seneste nyt

fra Nordjylland