Jordemødre sendes til England

 Jordemødre sendes til England

Der er nu så stor ledighed blandt jordemødre, at de skal eksporteres til England.  

Det er i hvert fald målet for en landsdækkende hvervekampagne, som skydes i gang i næste uge.

- Vi er jo bange for, at de nyuddannede mister den gode energi, de er færdiguddannede til at levere, siger formand for Jordemoderforeningen i Danmark, Lillian Bondo til P4 Nordjylland. 

Jordemoderforeningen har derfor stykket et samarbejde på benene med 17 fødestuer i Sydengland. Det skal bane vejen fra en arbejdsløs tilværelse i Danmark til en travl hverdag på fødestuen i det engelske. 

I øjeblikket er der 70 fuldtidsledige jordmødre i Danmark ud af 1200 stillinger i det offentlige. Her i januar bliver der på landsplan uddannet 80 nye jordmødre.


Seneste nyt

fra Nordjylland