Jubel på Farsø Sygehus

Personale og støtteforening gik nærmest i ekstase, da ekspertpanelets anbefalinger om den fremtidige sygehusstruktur blev fremlagt.

- Det er helt fantastisk, jeg er så glad at det kildrer i maven, siger Berit Byg, sygeplejerske på Sygehus Himmerland i Farsø.

Juhl-udvalgets rapport foreslår at Hobro Sygehus lukkes og Farsø bevares og muligvis udbygges.

- Det er skønt og et kæmpe cadeau til vores sygehus, siger formanden for støtteforening til bevarelse af Farsø Sygehus, Kirsten Moesgaard.