Juleregningen vil lyde på kr. 4.444

Danske familier vil i år bruge 4444 kroner på at fejre julen, og de bløde pakker er i top.

4.444 kr. Det vil de danske familie bruge på at fejre julen i år. Sådan lyder vurderingen i en rapport, der er lavet af Centre for Retail Research for nettjenesten Kelkoo.

Julegaverne alene vil tegne sig for godt 2500 kroner for en husstand, mens julemad og drikkevarer vil løbe op i knap 1400 kroner.

Blandt gaverne er de bløde pakker atter i top. Cirka 40 procent af budgettet til gaver ventes at gå til tøj og sko, mens omkring 30 procent vil blive brugt på forbrugerelektronik. Derefter følger legetøj og kosmetik med hver i omegnen af 15 procent.

Samlet set ventes det danske salg i de seks uger fra midt i november til årets udgang at stige med 1,3 procent, svarende til godt 500 millioner kroner. Det indbefatter dog ikke kun julevarer, men også salg af for eksempel biler.


Seneste nyt

fra Nordjylland