Planerne om at uddanne 15-16 årige skolelever til
juniorpædagoger i Aalborg er endt i fiasko, oplyser P4 Nordjylland.
De unge skulle have hjulpet til i Aalborgs daginstitutioner. Men ikke én eneste af de unge mennesker er endnu kommet i aktion i børnehaverne.
Årsagen er, at der mangler en overenskomst mellem
pædagogforbundet og kommunerne.
- Dermed er der ikke nogen mulighed for at aflønne de unge mennesker i institutionerne, siger afdelingsleder Brian Larsen fra Aalborg kommune.
Ideen med projektet var at tilbyde de unge et kursus, så de i teori og praksis kunne kvalificere sig til at give de voksne pædagoger en hjælpende hånd i daginstutionerne.
Det ærgrer Brian Larsen, at ideen indtil videre må droppes - især fordi interessen er ganske stor blandt både skoleelever, forældre og flere daginstitutioner.