Kæmpede forgæves mod lukning

Arlas nordjyske regionsformand ville have givet Aars Mejeri et år ekstra

Arlas nordjyske regionsformand, Torben Myrup, forsøgte forgæves at hindre den kommende lukning af mejeriet i Aars.

- Men jeg var den eneste i bestyrelsen, der stemte imod lukningen. Og jeg erkender, at der var stærke økonomiske argumenter for at lukke produktionen af emmentaler i Aars. Der kan tjenes langt flere penge på mælkepulver og andre oste, siger Torben Myrup til DR Nordjylland..

Torben Myrup bad forgæves sine bestyrelsesmedlemmer udskyde lukkeplanerne i yderligere et år.

Men resten af bestyrelsen pegede på at der kunne tjenes et pænt to-cifret millionbeløb ved at nedlægge produktionen i Aars og eksempelvis bruge mælken på produktion af mælkepulver.


Seneste nyt

fra Nordjylland