Kan ikke købe DSB-billet
Nyt kapitel i farcen om den påsejlede jernbanebro over Limfjorden, hvor genåbningen er udskudt på ubestemt tid, og hvor der i stedet er indsat togbusser. Det har skabt ravage i DSB´s billetsytem.
Nyt kapitel i farcen om den påsejlede jernbanebro over Limfjorden, hvor genåbningen er udskudt på ubestemt tid, og hvor der i stedet er indsat togbusser. Det har skabt ravage i DSB?s billetsytem.
Det er ikke længere muligt for blandt andre den 19-årige Signe Marie Madsen fra Horne nær Hirtshals, at bestille en billet på DSB?s hjemmeside, når hun vil besøge sin søster i Århus.
- Det er meget underligt, at jeg ikke kan få lov til at bestille en billet på nettet. Men at jeg skal hen til en automat eller en butik. Nærmeste sted er Hjørring, siger Signe Marie Madsen til TV2/NORD.
Ikke kun fra Horne, men fra alle stationer i Vendsyssel til en station syd for Hobro, dukker der en meddelse frem på hjemmesiden, når man skal købe en billet. I meddelsen står der:
- Den ønskede rejse indeholder en busrejse omsluttet af to togrejser. DSB Netbutik kan desværre ikke sælge billet eller plads til denne rejse.
Fordi det trækker ud med en genåbning af jernbanebroen har DSB indsat togbusser mellem Lindholm og Aalborg. Det skaber altså koks i DSB?s eget billetsytem. Signe Marie Madsen kan dog købe en NT-billet i Nordjyske Jernbaners tog fra Horne til Hjørring, for derefter at købe endnu en billet - en DSB-billet - i automaten på stationen i Hjørring. Så den bliver den samlede rejse dog 20 kroner dyrere, end hvis hun kunne få lov at købe billetten på nettet.
- Det kan jo ikke passe, at man ikke kan købe éen samlet billet. Og at det endda skal blive dyrere at køre med tog, fordi de ikke kan finde ud af at få lavet den jernbanebro, siger Signe Marie Madsen.
De hårdt prøvede togpassagerer i Vendsyssel skal altså ikke bare finde sig i at genåbningen af jernbanebroen gang på gang trækker ud. Nu er det så også blevet sværere at få en billet. Som så oven i købet pludselig er blevet dyrere, fordi man ikke kan bestille den på nettet.
DSB ved ikke hvordan fejlen er opstået. Først når man ved det, vil etatens trafikinformationschef, Tony Bispeskov, udtale sig til TV2/NORD.