Kan indeholde skarpe genstande: Stryhns tilbagekalder grillpølser

Grillpølser, der er solgt i hele landet er blevet tilbagekaldt, fordi de kan indeholde skarpe genstande.

Hvis man vil nyde solens stråler med en grillpølse i denne tid, så skal man være opmærksom på, hvilke pølser man smider på grillen.

Pølser af typen Langeland Stadion Griller er nemlig blevet tilbagekaldt, fordi de kan indeholde skarpe genstande, der kan skade både mund og svælg. 

Det oplyser Fødevarestyrelsen på deres hjemmeside. 

Pølserne kan købes i COOP-butikker over hele landet. Det omfatter butikkerne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen og Fakta. 

Det er pølserne med produktionsdato den 11. juni og med sidste anvendelsesdato den 12. juli, det drejer sig om. 

Hvis man har købe netop disse pølser, råder Fødevarestyrelsen til, at man enten smider pølserne ud eller afleverer dem, hvor de er købt. 


Seneste nyt

fra Nordjylland