Kanonvalg til Allan Simonsen i Aalborg

Vild Med Dans-deltageren og tidligere Barcelona-fodboldstjerne Allan Simonsen fik hele 20 stemmer ved kommunalvalget i Aalborg.

Af de 113.367 vælgere, der tirsdag mødte op på valgstederne i Aalborg Kommune, ville 20 af dem have den 60-årige Allan Simonsen med kælenavnet "Spurven fra Vejle" ind i byrådet.

Stemmesedlerne, hvor der blev sat et kryds ud for Allan Simonsen, blev naturligvis erklæret for ugyldige. Der var i alt 321 ugyldige stemmesedler, mens 2.279 andre stemmesedler var blanke, oplyser valgchef hos Aalborg Kommune, Søren Thorst, til TV2/NORD.

Til kommunalvalget i Aarhus Kommune har Allan Simonsen blot fået seks stemmer, så den lille dansemus, der blev årets fodboldspiller i Europa i 1977, er altså mere end tre gange så populær i Aalborg.

Julemanden fik to stemmer i Aalborg.


Seneste nyt

fra Nordjylland