Karlsson i spidsen

Rikke Karlsson er ved et opstillingsmøde i DF Rebild og DF Vesthimmerland valgt som folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Himmerlandskredsen.

Rikke Karlsson var enstemmigt indstillet til valg af de to lokalafdelinger.

- Man kan sige, at jeg har været igennem et omvendt politisk forløb, siger Rikke Karlsson, som er medlem af byrådet i Rebild og regionsrådet i Region Nordjylland.

- Jeg stillede op for DF til både EU-parlamentet og Folketinget, men opnåede ikke valg. Til gengæld blev jeg valgt til byrådet i Rebild, hvor jeg har siddet i en periode samt til Region Nordjylland, hvor jeg har siddet i snart to perioder, siger hun.

Rikke Karlsson er, udover regionsråds- og byrådsmedlem, også 1. suppleant i Himmerlandskredsen til både EU-parlamentet og Folketinget.


Seneste nyt

fra Nordjylland