Opdateret: 27. august 2022
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Karoline dør, hvis hun ikke får en ny lever - nu har hun oprettet ny forening

Vilslevgruppen er et fællesskab for unge med organsvigt.

25-årige Karoline Gyldenstjerne Pape har leversygdommen Primær Skleroserende Kolangitis (PSC). Hun har derfor brug for en ny lever, hvis hun skal overleve. Nu har hun oprettet en ny forening, Vilslevgruppen, der skal samle penge ind til unge med organsvigt.

- Jeg ved, at hvis ikke jeg får en ny lever, så dør jeg. 

Sådan lyder den barske realitet for Karoline Gyldenstjerne Pape.

Hun har stiftet en forening, der skal hjælpe unge med organsvigt. Den har fået navnet Vilslevgruppen til ære for deres veninde Amalie Vilslev, der gik bort den 16. august.

Gruppen, som ved første øjekast ligner en helt normal flok drenge og piger, er for unge mellem 15 og 30 år. Alle i gruppen har dog det til fælles, at de enten har gennemgået en organtransplantation - eller venter på en.

Bekymringerne for en stund lagt til side

Vilslevgruppen er taget i sommerhus i Løkken. Snakken går ved det bord, de unge sidder omkring. Emnet er deres fælles situation. 

- Hvad plejer du at sige, hvis du er i et nyt fællesskab, hvor folk ikke ved, du er leversyg, spørger Karoline Gyldenstjerne Pape en anden i gruppen. 

Han svarer, at han plejer at sige, han ikke er tørstig. De unge bryder ud i latter. 

Karoline Gyldenstjerne Pape reflekterer, imens de andre lytter med: 

- Det giver en tryghed, at jeg nærmesyt har en gruppe venner, der er eksperter i det, jeg skal gå igennem. 

På trods af at sygdom og uvished fylder meget i hverdagen, så er bekymringerne for en stund lagt til side i sommerhuset, omgivet af vennerne og deres indbyrdes forståelse. 

Media Drop 260822 3279 srne. Foto:

Vil gøre en forskel

Men virkeligheden er ikke langt væk, og gruppen mindes deres veninde Amalie Vilslev, der gik bort i sidste uge. 

- Hun har virkelig sat et aftryk, og selvom hun ikke er her længer, så bliver hun ved med at sætte et aftryk. Det gør hun gennem gruppen, fortæller Karoline Gyldenstjerne Pape.

Helt konkret består gruppens arbejde af at samle penge ind, så medlemmerne kan få dækket nogle af deres udgifter til psykologhjælp, genoptræning efter operationer blandt mange andre ting. 

Spørger man Karoline Gyldenstjerne Pape, er Vilslevgruppen slet ikke færdige med at hjælpe unge med organsvigt. 

- Unge danskere, som i fremtiden får konstateret en sygdom, der medfører organsvigt, vil finde det her fællesskab og se, at de ikke er alene med deres sygdom, slutter hun. 


050226 050226-lendum-fest jejr 1a68. Foto:

Brian har siden klokken 05 ligget i kø for at få billetter til forårsfesten i Lendum

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Den årlige forårsfest i Lendumhallen får borgere til at ligge i kø om natten.

Sidste år kom han for sent. Det skulle ikke ske igen. Derfor har 48-årige Brian Andersen ligget i kø uden for Lendumhallen siden klokken fem i morges.

- Sidste år fik vi ingen billetter, så jeg besluttede mig for at tage en feriedag og ligge mig i kø, siger Brian Andersen.

Og det gav pote at stå tidligt op. Brian Andersen var den allerførste, der slog lejr i vinterkulden.

- Det er det hele værd, siger Brian Andersen, der har brugt en feriedag på at ligge i kø.

Forårsfest i lendum 003. Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

12 timers kø

Klokken seks fik han første gang selskab i køen, og klokken 9.15, da TV2 Nord snakker med ham, er der 20 mennesker i kø.

Billetsalget starter egentligt først klokken 17, men det handler om at komme først for at få et nummer, så man har førsteretten til at købe billetter, når billetsalget starter.

- Det er en skidegod fest og et kæmpe samlingspunkt for hele byen, lyder det fra Brian Andersen.

Forårsfest i lendum 005. Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Forårsfesten i Lendumhallen er en mangeårig tradition, hvor gamle venner mødes. Brian Andersen har deltaget de sidste 15 år sammen med en flok venner. En af dem er Carina Bettina Poulsen Andersen, der nu har deltaget i syv år.

- En måned efter, jeg havde mødt min kæreste, spurgte han, om jeg ville med til festen. Nu har vi været sammen i syv år og deltaget hvert eneste år, fortæller hun.

Kandis har spillet til det årlige halbal de sidste 35 år. Og bandet har stor indflydelse på festens succes.

- Folk kommer, fordi Kandis kommer. Der er fest for alle pengene, når først det går i gang, siger Brian Andersen.

650 deltager hvert år i spisning. 52 af dem, der ikke når at få billet til spisning, kan snige sig med til efterfesten.

Sortbørsmarked

Brian Andersen skulle dog ikke sidde i vinterkulden længe. Lendumhallen er vant til, at køen til billetsalget starter tidligt. Han er derfor rykket ind forhallen, da TV2 Nord fanger ham.

Forplejningen er der også sørget for. Hallen serverer kaffe, og sponsorer giver rundstykker, og hallens kantine åbner sågar klokken 11.

050226 050226-lendum-fest jejr 14f1. Foto:
Mens de venter, har nogle fundet strikketøjet frem, mens andre får en sludder.

Mens de venter, snakker de om løst og fast. Det eneste, de ikke snakker om, er, hvor mange billetter hver især skal have.

- Man holder det hemmeligt. Ellers bliver det et sortbørsmarked, siger Brian Andersen.

Salget foregår efter først til mølle princippet, og så er det bare med at håbe, at personen før dig ikke snupper de sidste billetter. Sidste år var Brian Andersen nummer 18 i køen og gik derfra med lang snude. I år er han sikret og får igen lov at opleve Kandis fra første parket.

- Det betyder meget. Det her er noget, vi har sammen, afslutter Brian Andersen.

En billet koster 425 kroner og giver adgang til en tre retters menu og efterfølgende musik fra bandet Version 1 og Kandis.


050226 dod-hval lich aec9. Foto: Lisbet Christensen / TV2 Nord

Breaking

Obduktion af kaskelot i fuld sving: Nu er dødsårsagen fundet

Foto: Lisbet Christensen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

De foreløbige undersøgelser viser, at hvalen er død af sult.

Den har været et kæmpe tilløbsstykke lige siden den skyllede op på stranden i Ålbæk.

Og efter den tonstunge og næsten 14 meter lange kaskelot blev flyttet for få dage siden i de tidligste morgentimer, har entusiaster og fagfolk ventet med større og mindre knive til at skære hvalen op og se de mange svar, den rummer.

28 forskere fra hele landet og to fra Naturstyrelsen er i disse timer i gang. Vi følger naturligvis med på TV2 Nord og tv2nord.dk.

De foreløbige undersøgelser viser, at den tonstunge hval er død af sult. Det bekræfter Tim Kåre Jensen, der er dyrlæge ved Københavns Universitet.

- Den er død af sult. Fiskenet har blokeret spiserøret. Vi har en kæmpe opgave i at rydde op i alle de spøgelsesnet, der er ude i havet, siger han til TV2 Nord.

Intet mindre end 11,9 kilo net er fundet i hvalens spiserør.

050226 dod-hval lich dea8. Foto: Lisbet Christensen / TV2 Nord
Foto: Lisbet Christensen / TV2 Nord

Det er 10 år siden en kaskelothval strandede i Danmark. Og det er fortsat uvist, hvorfor den døde. Det er blandt andet det obduktionen af verdens største tandhval skal give svar på.

Se mere i videoen her:

Ha' de vigtigste nordjyske nyheder lige ved hånden.