Karolinelund runder gæst nummer 300.000

Der er for alvor kommet liv i Aalborgs tivoli Karolinelund. I løbet af de kommende dage vil gæst nummer 300.000 gå igennem tivoliets indgang.

Idéen med at indføre gratis adgang til Karolinelund fra i år har vist sig at være en rigtig god idé. Sæsonen 2007 har været en af de bedste for det lokale tivoli.

Driftschef Peter Sønderby fortæller, at man til næste sæson har planer om at præsentere en ny familieforlystelse.

- Netop nu er vi i gang med at afholde en række møder med forskellige udenlandske leverandører af forlystelser for at afveje vores muligheder, fortæller driftschefen.

Men først skal der laves en gennemgang og evaluering af årets sæson og flere af de eksisterende forlystelser skal have en større overhaling.


Seneste nyt

fra Nordjylland