Kasper Bruun kæmper for kontrakt

Den nordjyske bokser får debut ved Nordic Fight Night.

Ubesejrede Kasper Bruun møder lørdag den 1. februar tjekkiske Michal Dufek ved Nordic Fight Night i Frederikshavn. Han er ubesejret i sine 19 kampe som professionel bokser, hvor det er blevet til 18 sejre, heraf fire på knockout.

- Jeg glæder mig til at bokse så tæt på min hjemby og foran alle de mennesker, der har støttet mig gennem årene, siger Kasper Bruun i en pressemeddelelse.

Kasper Bruun er i øjeblikket uden kontrakt, men hvis Pandrupbokseren gør det godt mod Dufek, kan det åbne op for en aftale med hans tidligere promotor Team Sauerland, som han var hos, inden han skiftede til Euro Event.

- Jeg træner hårdt, og jeg vil forsøge at få mest muligt ud af denne chance for at vise Team Sauerland og de danske seere, hvad jeg er i stand til, siger Kasper Bruun.

Udover Kasper Bruun skal også Cecilia Braekhus, Erik Skoglund, Dennis Ceylan og Micki Nielsen i ringen til stævnet i Frederikshavn.


Seneste nyt

fra Nordjylland