Kasper Jensen fik kun seks kampe for 2. bundesligaklubben Carl Zeiss Jena. Den tidligere AaB-målmand indgik ikke længere i klubbens planer. Det oplyser klubbens sportslige leder Lutz Lindemann på Jenas hjemmeside.
25-årige Kasper Jensen havde kontrakt med 2. bundesligaklubben indtil 2009. Han har tidligere været reservemålmand i Werder Bremen. Nu skal han bruge januars transfervindue til at finde en ny klub.