Foto: Nils Meilvang, Scanpix

Kendt modemand inviterer afviste elever i zoo

Den kendte modemand Jim Lyngvild er rystet over, at Aabybro Skole sendte elever væk, da Kronprinsessen kiggede forbi. Nu inviterer han de afviste elever på tur.

Det har vakt foragelse i store dele af landet, efter det er kommet frem, at Aabybro Skole sendte specialklasse-elever på udflugt, da den skulle indvies af Kronprinsesse Mary. Men nu er der måske en smule oprejsning på vej til de afviste elever.

Efter at have hørt om historien har den kendte modemand Jim Lyngvild nemlig inviteret alle specialklasse-elever fra Aabybro Skole til hygge sammen med ham som et plaster på såret.

- Jeg inviterer hermed alle specialklasserne til hygge på Ravnsborg (Jim Lyngvilds egen vikingeborg) og i Odense Zoo, hvis de vil.

Sådan skrev Jim Lyngvild ud til sine 140.000 følgere på facebook i går. Ligesom mange andre danskere landet over, er han rystet over Aabybro Skoles håndtering af eleverne. På sin facebook skrev han i går følgende:

- Hvad fanden er det for en syg holdning at have? At sende specialklasserne på udflugt for at "skærme og møde eleverne" er dog en syg holdning.

- Jeg synes, det lugter af, at i udelukker nogle børn fra fællesskabet, skriver han på facebook.

Det er altså foragelse over skolen, der nu har fået Jim Lyngvild til at invitere eleverne på en ny udflugt sammen med ham.

Hvorvidt specialklasse-eleverne fra Aabybro Skole har tænkt sig at tage imod Jim Lyngvilds tilbud melder historien ikke noget om.