Kjeldsen stadig i toppen

 Kjeldsen stadig i toppen

Søren Kjeldsen var på vej til at nærme sig førstepladsen i lørdagens runde af Volvo Masters-turneringen i Spanien, men tre bogeyer i træk kostede dyrt.<

P>

Søren Kjeldsen viste gode takter lørdag på tredje og næstsidste dag af European Tour-turneringen, Volvo Masters, der spilles på Valderrama-banen i Spanien. Kjeldsen lå indtil 14. hul på en tredjeplads, men så gik det galt for den danske golfspiller, der på tre huller lavede tre bogeyer i træk og endte med at gå runden i 73 slag - to over banens par.

Dermed rykkede Kjeldsen sig ikke i stillingen, men forblev på en delt fjerdeplads, syv slag efter turneringens nummer ét, briten Justin Rose, der gik lørdagens runde i par. Rose holder dermed føringen og er fire slag foran nærmeste forfølger.

Thomas Bjørn og Søren Hansen havde begge en god tredje runde, og rykkede samlet op på en delt 13.-plads. Anders Hansen ligger stadig et godt stykke nede i tabellen på en 29.-plads.

/ritzau/


Seneste nyt

fra Nordjylland