Siden 1. juli har Arla udbetalt et månedligt tillæg til landmændenes mælkepris, der belønner tiltag, der reducerer mælkeproduktionens klimabelastning.
Anders Thomsens 1000 malkekøer er alle udstyrede med et halsbånd, der måler køernes sundhed. Med et par tryk på en app kan landmanden fra Aars tjekke, hvordan den enkelte ko har det.
- Det betyder, at vi får en notifikation, hvis en ko for eksempel ikke tygger så meget drøv, som den skal. Så kan vi hurtigt finde ud af hvorfor, og handle på det.
Jo bedre koen har det, jo bedre udnytter den foderet – og jo mindre belaster det i den sidste ende klimaet.
- Vi måler foderforbruget i hele besætningen, og sikrer os, at de hverken får for meget eller for lidt. Det sparer CO2, og på sigt regner jeg med at teknologien kan hjælpe os med at styre foderindtaget helt ned på niveau med den enkelte ko, fortæller han.
15 øre mere pr. kilo mælk
Nogle af de andre klimatiltag handler om foder- og proteineffektivitet og arealanvendelse, og så arbejder de også med reduceret jordbehandling, som øger jordens kulstofindhold.
Tillægsmodellen er udarbejdet som et system med 19 pointgivende indsatsområder såsom foder, gødning, proteineffektivitet, vedvarende energi og arealanvendelse. Pointsystemet bruges til at belønne Arla-landmændenes arbejde med bæredygtighed, og i første omgang er 80 point tilgængelige.
Og det kan betale sig. Anders Thomsens score ligger på 61 point, og det betyder helt konkret 15 øre mere pr. kilo mælk.
- Vi har indsamlet data igennem en årrække, og det er på baggrund af de data, vi nu kan indføre klimatiltag, der begynder at virke. Det er bedre med gulerod end med pisk, siger Anders Thomsen.
Arla har et overordnet mål om at reducere CO2-udledningen med 30 procent i 2030 og hurtigere i nogle lande. Arla stræber efter at være klimaneutral i 2050. Der er øremærket 3,7 milliarder kroner om året til klimabelønning til de 8.500 andelshavere i Sverige, Luxemburg, Belgien, Holland, Storbritannien, Tyskland og Danmark.
Se hele indslaget herunder.
