Kneben sejr til ADH over briterne

Den Nordjyske håndboldklub Aalborg DH spillede tirsdag aften en træningskamp mod det britiske landshold. 

Det er sjældent et landshold møder et ligahold, men det var tilfældet i KFUM-hallen tirsdag aften.

- Der er jo ikke nogen, vi kan spille i mod i London, overhovedet, så vi er nødt til at tage på de her træningsture til Danmark, forklarer landstræner for det britiske landshold, Jesper Holmriis til TV2/NORD.

Da værtskabet for OL 2012 blev givet til London, besluttede briterne, at de skulle have et håndboldbold. Landsholdets historie går kun få år tilbage og tæller blandt andet et nederlag til Færøerne på 43-5.

Derfor var det også overraskende, at det britiske landshold gav Aalborg DH kamp til stregen. Landsholdet dominerede 1. halveg, og var konstant foran. Hen mod slutningen af halvlegen lykkes det dog Aalborg DH at få dæmpet den britikse invasion. Stillingen ved pausen; 11-8 i landsholdets favør.

Intensiteten i den stopfyldte KFUM-hal steg, som kampen skred frem. Og med 15 sekunder tilbage af træningskampen og en stilling på 22-22 kunne det nordjyske hold afgøre kampen.
 
Bare To sekunder før tid scorede Aalbog DH, og bragte sig for første gang i kampen foran. Kampen endte 23-22 til de nordjyske damer.


Seneste nyt

fra Nordjylland