Knivdrama: Stukket i ryggen, mens han sov
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
To mænd blev tirsdag morgen såret og fire personer anholdt efter et slagsmål med kniv og kødøkse i Vejgaard. OPDATERET.
Et slagsmål på Hadsundvej i Aalborgbydelen Vejgaard udviklede sig i morges dramatisk. To mænd blev nemlig såret efter et knivstikkeri.
De to mænd lå og sov i deres lejlighed, da de blev overrumplet med peberspray. Den ene blev derefter stukket i ryggen med en kniv, der gik omkring 15 centimeter ind i ryggen. Der var også en kvinde i lejligheden -kæresten til en af de sårede - hun undgik større skader.
Vagtchef hos Nordjyllands Politi Aage Pedersen oplyder desuden, at der været en kødøkse i brug. Den har måske også være medvirken til skaderne på de to mænd.
Nordjyllands Politi har anholdt tre mænd og en kvinde i forbindelse med knivdramaet.
Den ene af de to sårede er indlagt, men uden livstruende skader. Den anden skal syes og bliver derefter udskrevet og overgivet til politiet.