LIGE NU:

Knud Størup forsøger igen

Knud Størup genopstiller ved kommunalvalget i november måned. Den tidligere borgmester i Hirtshals Kommune, har i dag meddelt, at han også ved det kommende kommunalvalg, vil være at finde på stemmesedlen.

Opstiller Igen igen
En af Nordjyllands politiske veteraner har i dag meddelt, at han genopstiller ved kommunalvalget i november.

Lokallisten
Den nu 69-årige Knud Størup genopstiller for Lokallisten i Hjørring.
Størup, der var borgmester i Hirtshals i 28 år, var topscorer ved det seneste kommunalvalg til den nye Hjørring kommune. Her fik han næsten 6000 personlige stemmer.

Ingen borgmesterpost
Dette var dog ikke tilstrækkeligt til borgmesterposten, som Socialdemokraterne snuppede i et politisk slagsmål.

Pressemeddelelse
"Til Lokallisteforeningen i Hjørring Kommune
Da der har været en vis interesse for min evt. opstilling til Hjørring byråd den 17. nov. 2009, kan jeg hermed meddele jer:
At såfremt foreningen ønsker det er jeg villig til at lade mig opstille til ovennævnte valg.

Venlig hilsen og godt nytår.

Knud Størup
Hirtshals"