Ko og traktor ramt i morgentrafikken

I Fjerritslev måtte en ko fredag morgen lade livet, da den blev ramt af en bil. Ved Hadsund blev en traktor ramt af en modkørende bil.

En ko havde fredag morgen ved 06.50-tiden forvildet sig ud i morgentrafikken på Aalborgvej ved Fjerritslev. Det blev dens skæbne. Koen blev ramt af en bil og døde. Føreren af bilen slap med en lettere hovedpine.

På samme tid, også på Aalborgvej, men denne gang i Visborg ved Hadsund, blev en traktor ramt på fordækket af en modkørende bil.

- Føreren af personbilen har formentlig overvurderet den kurve, der er på strækningen og rammer så traktoren, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Åge Pedersen til tv2nord.dk.

Heller ikke her var der personskade.


Seneste nyt

fra Nordjylland