En lastbil er kørt galt og skaber kø i nordgående retning ved Hobro.
Tirsdag formiddag ramte en lastbil autoværnet, da den ville skifte vognbane på motorvej E45.
Vagtchef ved Nordjyllands Politi Mogens Hougesen oplyser, at det ene spor i nordgående retning er spærret og vil være det i hvert fald indtil klokken tolv, hvor lastbilen forventes fjernet. Det er mellem afkørslerne Onsild og Hobro.
- Der er ingen tilskadekomne - kun materiel skade, siger Mogens Hougesen.