Koge-påbud ophævet

Nye prøver fra Sønderholm Vandværk viser, at der ikke længere er fare for E. coli-bakterier

De 650 husstande, der får deres vand fra Sønderholm Vandværk, behøver ikke længere koge deres postevand, før de bruger det.

Den 27. februar blev det konstateret, at vandet indeholdte E. coli-bakterier, og forbrugerne blev derfor anbefalet at koge deres vand for at undgå smittefare.

Men resultaterne af de nye prøver fra vandværket viser, at vandet nu overholder Miljøministeriets krav. De mange husstande, der modtager deres vand fra vandværket, behøver derfor ikke længere frygte at blive smittet af bakterien.

E. coli-bakterien kan blandt andet findes i afføring fra dyr og mennesker og den må ikke optræde i grundvandsboringer.


Seneste nyt

fra Nordjylland