Kogepåbud af drikkevandet i Hvalpsund (opd. 14.00)

Efter fund af colibakterier i drikkevandet på Hvalpsund Vandværk i Vesthimmerland skal forbrugerne nu koge vandet. Prøverne viste 34 gange koliforme bakterier pr. 100 milliliter.

Kog vandet
Det er Vesthimmerlands Kommune, der har påbudt forbrugerne at koge vandet, hvis det skal drikkes direkte fra hanen eller bruges til madlavning.

Ingen grøntsager
Eksempelvis må grøntsager ikke skylles under det forurenede vand. Det oplyser Henning Clausen, formand for Hvalpsund Vandværk, til TV2/NORD.

Bruse og karbad ok
Vandet kan benyttes til bruse- og karbadning. Men vandet bør ikke drikkes uden først at være kogt.

Ikke til opvask
Vandet er ikke egnet til opvask i hånden.

Colibakterierne fundet i prøve
Colibakterierne er blevet fundet efter der blev taget prøver af vandværksvandet i går. Igen i dag vil der blive taget prøver.

Afføring fra snegle
Vandværksformanden ved ikke hvad der er årsag til forureningen, men han gætter på, at afføring fra snegle kan være grunden til at vandet er blevet forurenet.


Seneste nyt

fra Nordjylland