Kokain fundet til Karneval

Allerede inden Karnevallet egentlig gik i gang, blev den første stoppet med kokain på sig. Siden da er flere blevet stoppet med stoffer.

Lørdag morgen inden festlighederne til Nordeuropas største karneval begyndte, blev en yngre mand stoppet. Han var i besiddelse af 15 gram kokain, som han havde i sinde at videresælge.

I løbet af lørdagen er flere blevet stoppet i besiddelse af ulovlige stoffer. Der er dog her tale om mindre portioner, og det er endnu uvist, om personerne havde i sinde at videresælge.

Vicepolitiinspektør Poul Severinsen fortæller, at politiet altid er særligt opmærksomme på stoffer til karneval. De har indkaldt specielpatruljer fra hele Nordjylland, og det er blandt andet deres opgave at stoppe folk med ulovlige stoffer.


Seneste nyt

fra Nordjylland