Det tegner ikke til en energikrise 2.0 til vinter, men et kæmpe strømkabel til Storbritannien kommer til at påvirke elpriserne for nordjyderne i det kommende år.
På denne tid sidste år var stejlt stigende elpriser i den grad noget, der fyldte i nordjydernes bevidsthed.
Manglen på gas i Europa, blandt andet affødt af krigen i Ukraine, fik prisen på gas til at stige, og det smittede af på elpriserne.
Men det ser ud til, at vinterhalvåret 23/24 bliver noget mindre dramatisk, siger Henrik Møller Jørgensen, der er civilingeniør og ejer siden elforbrug.nu.
- Hvis vi alene kigger på udbuddet, så peger prognoserne på, at energipriserne ikke bliver sindssygt høje her til vinter. Vi har en gaspris, som lige nu er ok. Gaslagrene er fyldte, og det ser godt ud for vinteren, siger han.
Hvorfor opstod energikrisen?
Den primære årsag var en forsyningskrise på gasmarkedet. Der var mangel på gas i Europa, og det fik prisen på gas til at stige. En del af vores el bliver produceret på gas, og derfor steg prisen på el også. Priserne på solcelle- og vindmøllestrøm steg også, fordi efterspørgslen på strøm var så stor, så produktionen ikke kunne følge med. Og så gjorde manglende vind i Danmark, at der heller ikke herhjemme blev produceret så meget strøm, som man kunne have håbet.
Hvorfor var der gasmangel?
Det skyldtes blandt andet manglende gasleverancer fra Rusland og mangel på vandkraftenergi fra Norge og Sverige. Europa fik kun en fjerdedel af den gas fra Rusland, som vi fik i efteråret 2021. Ruslands invasion af Ukraine forværrede krisen, fordi krigen blandt andet skabte usikkerhed omkring, at Rusland ville lukke helt for gassen. Usikkerheden fik priserne til at stige.
Kilde: DIIS, Norlys, TV 2
Men alt er ikke lutter lagkage. For en rigtig isvinter i Europa kan give store udfordringer med energiforsyningen.
- Problemet er, at hvis det bliver rigtig koldt, så vil det de dage, hvor vinden ikke blæser, være en gasmotor, der sætter prisen, siger Henrik Møller Jørgensen.
- Store dele af Europa har jo gasopvarmning i deres husstande, og hvis der bliver spist meget af de gaslagre, så stiger prisen på el. Det var det, vi så ske for præcis et år siden. Der har vi endnu ikke frigivet os fuldstændig fra russisk gas, fortsætter han.
En nordisk isvinter
Ifølge Henrik Møller Jørgensen går "brancherygtet" i energisektoren om en såkaldt svensker-effekt på energisektoren.
Hvis der opstår en rigtig kold vinter i Nordeuropa, det vil sige en langvarig periode med temperaturer under frysepunktet døgnet rundt, og der kommer højtryk over Sverige og tocifrede minusgrader, så står de svenske vindmøller stille.
- Så har svenskerne simpelthen ikke kraftværker nok til at slå til. Og hvis der så er minus ti-tyve grader i Danmark og vindstille, så bliver strømmen godt nok dyr, siger Henrik Møller Jørgensen.
Sjælland vil dog være hårdest ramt af en potentiel svensker-effekt.
- Vi var jo heldige med en mild vinter sidste år. Så vi må bare håbe på mange milde vintre de næste par år, indtil vi har omstillet os til et grønnere elforbrug, siger Henrik Møller Jørgensen videre.
Kabel til Storbritannien
Ud over temperatur, sol og vind, så vil en faktor med sikkerhed komme til at have indvirkning på elforbrugerne i den vestlige del af Danmark.
1. januar starter Viking Link op, en 770 kilometer lang elforbindelse mellem Danmark og Storbritannien.
- Det er en forbindelse på 1,4 gigawatt til udlandet, så det kommer til at flytte på priserne, vurderer Henrik Møller Jørgensen og fortsætter:
- Tidspunkterne med den dyre el vil blive dyrere. Men til gengæld har englænderne masser af dejlig vind, så på vinddagene vil prisen være god. Overordnet vil elpriserne nok komme til at svinge mere, end de gør nu.
Men samtidig mener han også, at der kan være gode penge at spare, hvis man dyrker de dyk, der vil være i markedet. Det er de dyk, han finder til forbrugerne gennem en elprisprognose.
Forbruger energi smartere
En sidste faktor, der spiller ind på elpriserne denne vinter, er forbrugernes efterspørgsel. Og her har energikrisen ført en vaneændring med sig, der fortsat spiller ind på elpriserne.
- Vi har i Europa sænket efterspørgslen på gas og el. Vi er blevet gode til at flytte vores forbrug, så ladning af elbiler, tøjvask osv. foregår der, hvor strømmen er billig. Folk har lært funktionen med tidsforskydninger at kende på deres maskiner, siger Henrik Møller Jørgensen.
- Når folk flytter deres elforbrug på den måde, får det elpriserne til at falde. Men summa summarum, får vi en meget kold vinter, så kommer du til at se priserne eksplodere, slutter han.
