Komplet guide: Sådan kører tog og busser i Nordjylland fra i dag
Foto: (Arkivfoto)
Tirsdag morgen var de nordjyske tog atter på skinnerne, og alle busser kører også efter den normale køreplan. Det er dog stadig kun elever med mødepligt og folk med en kritisk jobfunktion, der må krydse mellem åbne og lukkede kommuner.
De nordjyske togpassagerer har den seneste uges tid måtte spejde langt efter togene på perronen.
De har nemlig været erstattet af togbusser under nedlukningen af de syv nordjyske kommuner Læsø, Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev, Jammerbugt, Thisted og Vesthimmerland.
Men tirsdag morgen er togene atter på skinnerne - og dermed er den nordjyske, kollektive trafik ét skridt tættere på at fungere normalt.
Alle busser kører nemlig efter den normale plan, men det er dog kun elever med mødepligt og folk, der varetager en kritisk jobfunktion, der har lov at krydse grænsen mellem de åbne og lukkede kommuner.
Der kører tog på strækningen mellem Hjørring og Hirtshals, Frederikshavn og Skagen samt Skørping og Aalborg.
Du kan - som altid - finde den hurtigste måde at komme frem på i den kollektive trafik via Rejseplanen. Den finder du i App Store.
Din guide til den kollektive trafik - gælder fra 17. november 2020
Bus
- Alle busser kører efter normal køreplan, men det er kun elever med mødepligt på en folkeskole, ungdomsuddannelse eller voksenuddannelse og folk der varetager kritiske jobfunktioner, der må benytte busserne til rejser, der krydser kommunegrænserne mellem de åbne og de lukkede kommuner.
Tog
- Der kører tog på strækningerne Hjørring - Hirtshals, Frederikshavn - Skagen og Skørping - Aalborg.
- Der kører også tog på strækningen Frederikshavn - Hjørring - Aalborg fra 17/11. Indtil da er der indsat togbusser.
- Togene på strækningen Thisted - Ydby er erstattet af togbusser.
Flextrafik
- Flextur og Flexhandicap kan benyttes af alle i og imellem de lukkede kommuner.
- Flextur og Flexhandicap ikke kan benyttes til rejser, der krydser grænserne mellem de åbne og lukkede kommuner, medmindre der er helbredsmæssige begrundelser for transporten.
- Flextur og Flexhandicap kan kun bestilles på 9934 1134 og afregnes efter vanlig kilometertakst.
- Flexhandicap kan bestilles på 9810 1555.
- Plustur lukkes helt i alle kommuner i Nordjylland.
Kilde: Nordjyllands Trafikselskab