Konfirmander samler ind

[size=2]Folkekirkens Nødhjælp samlede i dag ind for at stoppe sult i verdens fattigste lande. I Nørresundby var det især konfirmander, der samlede ind i den gode sags tjeneste. [/size]

Konfirmanderne Line, Signe og Ina er efter en tur i Nørresundby Kirke på vej ud for at samle ind til årets sogneindsamling for Folkekirkens Nødhjælp.

- Det er fordi vi gerne vil støtte folk, der ikke har nogen penge, som sulter måske, siger Line Søbygge til TV2/Nord.

Pigerne har held med at få penge i bøssen flere gange - også selvom det er lidt nervepirrende at gå folk på dørene.

Indsamlingen gælder som en af konfirmandernes gudstjenester - men det betyder ikke, at det er sidste gang.

- Jeg kunne godt tænke mig at gøre det igen. Det er rigtig spændende og det støtter et godt formål, siger Line Søbygge til TV2/Nord.


Seneste nyt

fra Nordjylland