Konflikt lukker fabrik

185 utilfredse medarbejdere har forladt virksomhed i Nibe

160 3F-medlemmer forlod torsdag ved middagstid J. Petersens Maskinfabrik i Nibe. De sker i utilfredshed med lokale lønforhandlinger.

25 Metal-medlemmer, der også er ansat på fabrikken, stoppede også arbejdet i sympati med 3F'erne.

- Der er simpelthen for langt mellem vores lønkrav og det, ledelsen tilbyder, forklarer fællestillidsmand René Sørensen til TV2 Nord.

Ifølge TV2 Nord's oplysninger forlanger medarbejderne 10 pct. lagt på grundlønnen. Ledelsen er parat til en lønforhøjelse - men udelukkende på akkorderne.

- Medarbejderne har aftalt at mødes fredag morgen for at afgøre, om arbejdet skal genoptages straks eller senere, fortæller fællestillidsmand René Sørensen.


Seneste nyt

fra Nordjylland