Kører langsomt i Aalborgs centrum

Protestaktion i Aalborgs centrum. Busserne kører "efter reglerne" her til formiddag. Chaufførerne ønsker en cykelsti etableret på Boulevarden.

<b>Protestaktion for cykelsti</b>
Buschaufførerne i Aalborg aktionerer her til morgen. De vil køre langsomt, når de kører i centrum i forsøget på at få kommunen til at etablere en cykelsti. Det oplyser P4 Nordjyske.

<b>Busser kører langsomt</b>
Protestaktionen er iværksat af buschauffører hos både Arriva og Citytrafik. Chaufførerne oplever dagligt, at køre med "hjertet i halsen", når de forsøger at bevæge sig gennem den tætte trafik med bl.a. cyklister.

<b>Cykelsti på Boulevarden</b>
Chaufførerne ønsker, at der etableres en cykelsti på Boulevarden, fortovet er bredt nok og nogle parkeringspladser kunne sløjfes.

<b>Forsinkelser forventes</b>
P.gr.a. protestaktionen, kan der i formiddag forventes forsinkelser i busplanen, for de busser som kører i Aalborgs centrum.