Kørte ulovligt og forulykkede

En ung mand på blot 17 år kørte natten til mandag ind i et træ, da han prøvede at undslippe politiet.

En patrulje fra Nordjyllands Politi opdagede natten til mandag en uindregistreret bil kører rundt i Dybvad. Da politiet satte efter bilen i forsøg på at standse den, forsøgte den unge chauffør at flygte i bilen.

Den unge mand på blot 17 år forulykkede dog under flugten, da han kørte ind i et træ på Dværghøjvej. Han kom ikke til skade.

Herefter kunne politiet anholde manden og tage en blodprøve for senere at kunne påvise, hvorvidt han var påvirket af alkohol eller ej.  


Seneste nyt

fra Nordjylland