Kræft isolerer børn

Det er svært at opretholde sit sociale liv når man som ung får en kræftdiagnose. Det viser en undersøgelse fra Aalborg Sygehus.

Det er normalt at føle sig isoleret, når man som ung får kræft. Det viser en undersøgelse fra børneafdelingen på Aalborg Sygehus.

- Når de så ikke kan være sammen med klassekammeraterne, og alt det andet de plejer, så trækker de sig ind i sig selv og bliver tilfredse med at have en lille verden. Det gør jo, at det bliver sværere at komme ud igen og genoptage sit sociale liv, siger Anne Kaspersen, der er sygeplejerske på børnekræftafdelingen på Sygehus Nord i Aalborg til P4 Nordjylland.

Der burde være et forløb, der hjælper de unge med at opretholde deres sociale liv. Det mener Anne Kaspersen.

- Der er nogle, der kommer lidt styrket ud af det, men der er også nogle, som virkelig får det psykisk svært bagefter. Og dem vil vi gerne hjælpe, siger Anne Kaspersen til P4 Nordjylland.


Seneste nyt

fra Nordjylland