Kraftig regn på vej: Risiko for strømafbrydelser disse steder
Det vil være en god idé, at gøre paraplyen og regntøjet klar til tirsdag.
DMI har nemlig udsendt en varsel om kraftig regn flere steder i Nordjylland. Det gælder Aalborg, Vendsyssel, Jammerbugt, Himmerland, Thy og Mors.
Her kan man i tidsrummet fra klokken 15 til 21 se frem til mellem 25 og 35 millimeter regn, hvor der er risiko for skybrud, der kan give op til 15 millimeter på blot en halv time.
DMI melder derudover om risiko for strømafbrydelser og oversvømmelser i blandt andet kældre, åer, søer og vandløb.
DMI råder folk til at holde døre og vinduer lukket og sætte farten ned, hvis du er i bil.