Kriminalteknikere flygter

I opklaringen af drab og andre grove forbrydelser bliver Nordjyllands Politi nu svigtet af Rigspolitiet. 13 teknikere, der bistår efterforskerne med tekniske beviser, skal flyttes fra Aalborg til Randers. Men over halvdelen af kriminalteknikerne vil ikke

I 2008 skal de 13 teknikere i Rigspolitiet, der arbejder ud fra politigården i Aalborg, flyttes til Randers i et nyt kriminalteknisk center, der skal dække både Nord-, Øst-, Midt- og Vestjyllands politikredse.

Over halvdelen - syv af de dygtigste og mest erfarne kriminalteknikere vil dog ikke rykke med til Randers. Med ekstra transporttid kan de ikke få hverdagen til at hænge sammen.

- Hverdagen lige nu er præget af kæmpe frustrationer. Emnet om flytningen fylder rigtig meget, siger medarbejderrepræsentant Ulrik Dahl til TV2/NORD.

De syv kriminalteknikere, der ikke vil flytte, har nu bedt om at blive flyttet til nye opgaver i Nordjyllands Politi. Til stor ærgrelse for deres chef.

- Det er jo et stort erfaringsgrundlag som pludselig forsvinder, siger politikommissær Henning Sørensen, Leder af Kriminalteknisk Center, Region Nord i Århus.

Der vil gå mange år inden efterforskerne i Nordjyllands Politi igen kan trække på en styrke af kriminalteknikere, der er lige så dygtige som dem, der er i dag.

For en politimand kræver det mindst to års intensiv oplæring at blive kriminaltekniker.


Seneste nyt

fra Nordjylland