Krogh: Regionen er i mine øjne død

Frustration og vrede efter at ekspert udvalg vil lukke Hobro sygehus og siger nej til nyt sygehus i Aalborg. Personalet på sygehuset i Hobro og regionspolitiker Thomas Krogh, mener det er et demokratisk problem.

På hjerteafdeling M 1 i Hobro er blodtrykket og pulsen er røget op i det røde felt.

- Vi er vrede og frustrerede, siger sygeplejerske Helene Dissing

Afgående regionspolitikker Thomas krogh fra SF er også skuffet.

- Det er mine værste anelser og et problem for demokratiet, siger han

Reaktionerne kommer i forlængelse af anbefalingen fra det såkaldte Erik Juhl ekspertudvalg, om at sygehuset i Hobro skal lukkes og at Sygehus Syd, skal udbygges frem for at bygge et nyt, som Regionsrådet ellers har besluttet efter lang tids debat og høringer.

- Sundhed er det eneste der er tilbage i de nye regioner. Hvis de heller ikke har noget at skulle have sagt her, er der ikke meget tilbage, siger Roger Buch, Lektor i samfundsfag fra Danmarks journalisthøjskole.

- Regionen er i mine øjne død med det her, siger Thomas Krogh

På hjerteafdelingen i Hobro føler de sig til grin efter at have deltaget i høringer og givet deres mening til kende.

- Man kommer i tvivl om demokratiet i den her situation, siger Helene Dissing, som nu ikke føler sig hørt.


Seneste nyt

fra Nordjylland