Kulderekord i Års

Natten til mandag var den hidtil koldeste denne vinter, men den er stadig langt fra rekorden for december.

Indbyggerne i den nordjyske by Års kunne for alvor mærke frosten bide i kinderne natten til mandag.

Med en temperatur på minus 16,7 grader satte den lille by kulderekord for denne vinter.

- Det har gennemgået været rigtig koldt i nat - især i Jylland, siger vagthavende ved DMI Michael Skelbæk.

Store dele af Jylland har haft temperaturen nede mellem minus 10 og minus 15 graders frost.

På Fyn og Sjælland har temperaturen generelt ligget på mellem minus 5 og minus 10 grader. Holbæk oplevede den koldeste nat på Sjælland med minus 14,1 grader.

- De lave temperaturer er egentlig ikke ekstraordinære i denne vinter, fordi det jo generelt har været rigtig koldt, siger Michael Skelbæk.

Og danskerne bør ikke brokke sig alt for meget over kulden. Vi er nemlig stadig langt fra kulderekorden for december, som blev sat i 1981.

Den lød på minus 25,6 grader og blev målt den 17. december 1981 i den jyske by Døvling.


Seneste nyt

fra Nordjylland