Kun en borgmester ønsker hurtigt indgreb

Knud Kristensen ser gerne, at regeringen allerede i dag griber ind i konflikten mellem KL og Danmarks Lærerforening.

Størstedelen af de nordjyske borgmestre mener ikke, at regeringen skal gribe ind i konflikten mellem KL og Danmarks Lærerforening. Man bør i stedet følge den danske model og holde sig ude af forhandlingerne, lyder det blandt andet. Borgmestrene er desuden overvejede enige i KL's lockout af lærerne.

Men borgmester i Vesthimmerlands Kommune Knud Kristensen (KF) er forarget over, at konflikten kunne komme så vidt som til et lockout, og han mener, at regeringen hurtigst muligt bør gribe ind, lærerne igen kan undervise de mange elever.

- At vi i 2013 har et velfærdssamfund, der gør det muligt, at mere end 800.000 elever ikke får undervisning, synes jeg ikke burde være rigtigt, siger borgmesteren, der ikke mener, at denne lockout kan forsvares.


Seneste nyt

fra Nordjylland