Kunsstofbane kan genoplive stadionprojekt i Hjørring
Foto: TV2/Nord
Kunstgræs er en betingelse for investorernes genoplivning af stadionprojektet Park Vendia.
[size=2]Parvate investorer står klar til at skyde ni millioner kroner i stadionprojektet Park Vendia i Hjørring. Men de stiller én betingelse.[/size]
Investorerne vil have undersøgt muligheden for at fremtidssikre det nye stadion med en fodboldbane af kunstgræs.
Investorerne, som indtil videre er hemmelige, er villige til at ryste op med ni millioner kroner til at bygge VIP- og konferencefacilieteter samt omklædningsrum, hvis de får en bane af kunstgræs.
Et flertal i byrådet i Hjørring - med borgmesteren i spidsen - er dog ikke umiddelbart med på ideen om kunstgræs - de vil hellere have en bane med naturligt græs.
- Alle dem, jeg har talt med, siger, at det er en dårlig idé med kunststof. En kunststofbane er god at træne på, men ikke så god til opvisningskamp, siger borgmester Arne Boelt (S).
- Der synes jeg, der går for meget bykonge i den, hvis borgmesteren skal bestemme, hvilke type græs, der skal på. Det er trods alt ikke ham eller os politikere, der skal løbe rundt på det i hverdagen. Det er jo fodboldspillerne, siger Daniel Rugholm, medlem af byrådet i Hjørring for De Konservative.