Kusk-klasse: Tre vigtige point til AaB

Det nordjyske Superliga-mandskab vandt 2-0 ude over Silkeborg.

AaB fik en sejr på 2-0 med hjem fra mødet mod bundproppen Silkeborg i forårets første kamp i Superligaen.

Første halvleg endte uden scoringer, hvor hjemmeholdet på Jysk Park i Silkeborg kom bedst fra start, men hvor AaB’erne efterhånden fik kæmpet sig ind opgøret.

AaB’s pause-te havde tilsyneladende trukket noget længere tid end Silkeborgs, for det var et oplagt AaB-mandskab, der efter få sekunder af anden halvleg bragte sig foran med en flot scoring af Kasper Kusk.

Kasper Kusk indkasserede et gult kort i kampen. Det betyder, at han har karantæne i næste kamp søndag hjemme mod Brøndby.
Kasper Kusk indkasserede et gult kort i kampen. Det betyder, at han har karantæne i næste kamp søndag hjemme mod Brøndby.
Foto: Ernst van Norde / Ritzau Scanpix

I forbindelse med den efterfølgende jubelscene indkasserede Kasper Kusk et gult kort, hvilket betyder, at han har karantæne i næste kamp på søndag hjemme mod Brøndby.

Silkeborg pressede derefter på for at udligne, men Kasper Kusk var i det 60. minut igen på pletten og scorede til 2-0, og han holdt denne gang pænt igen med at juble for meget over scoringen.

Resten af halvlegen var Silkeborg mest på bolden og havde nogle nærgående forsøg, men Jakob Rinne i AaB-målet fik afværget.

Med sejren ligger AaB på en femteplads i Superligaen.

 

 

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland