To kvæstet i ulykke

Trafikulykke spærrede Randersvej i Hobro

To biler kørte kort før klokken 15 sammen på Randersvej ved Mariagervej/Søndre Ringvej i det sydlige Hobro. En 18-årig kvinde blev fastklemt ved uheldet.

En 54-årig mand kom af uvisse årsager over i modsatte vejbane og kørte frontalt ind i den 18-årige kvindes bil.

De er begge bragt til Aalborg Universitetshospital og er uden for livsfare.

- Hun har muligvis et kraniebrud og han har muligvis brækket et ben, siger Poul Badsberg, vagtchef ved Nordjyllands Politi og understreger at der er tale om de første meldinger fra ulykkesstedet.

Randersvej var spærret i en times tid fra ulykken skete 14.54.


Seneste nyt

fra Nordjylland