Kvinde anmelder voldtægt i baggård

En 24-årig kvinde har anmeldt til Nordjyllands Politi, at hun lørdag morgen blev voldtaget i en baggård i Aalborgs midtby.

Kvinden var på vej hjem fra en bytur ved 05-tiden. Hun fortæller politiet, at hun bliver trukket ind i en baggård og voldtaget.

Politiet har sat to efterforskere på sagen og har også fået et par henvendelser, som der bliver arbejdet videre med. Men foreløbig har politiet ikke flere oplysninger i sagen.


Seneste nyt

fra Nordjylland