Kvinde fundet i live

En 57-årig kvinde er fundet i live efter at hun har tilbragt det meste af natten udenfor uden tøj på.

Den 57-årige kvinde er psykisk syg og bor på et bosted i Mosbjerg. Hun forlod i nat ved to-tiden bostedet uden tøj på.

Nordjyllands Politi har siden klokken fire i nat eftersøgt kvinden med otte hundepatruljer. Tirsdag morgen blev redningshelekopteren rekvireret, men den nåede ikke frem, før en hundepatrulje fandt kvinden ved Mosbjerg Kirke.

Kvinden er nu bragt til Sygehus Vendsyssel i underafkølet tilstand, men hun er uden for livsfare.


Seneste nyt

fra Nordjylland