Kyllingen og Schumacher til Aalborg

To tidligere indehavere af den gule trøje i Tour de France stiller til start ved det store gadeløb i Aalborg 28. juli.

Michael Rasmussen og tyskeren Stefan Schumacher kørte for år tilbage i den gule førertrøje i Tour de France. Siden var de udelukket var sporten på grund af dopingdomme, men nu er de begge tilbage i sadlen hos Team Christina Watches, og begge ryttere er med i Aalborgs store gadeløb.

Michael Rasmussen blev sidste år nummer tre i gadeløbet i Aalborg, og i år kommer Kyllingen til Aalborg for at vinde med et stærkt hold i ryggen.

Den tidligere tyske toprytter Stefan Schumacher er med på holdet. han kørte i 2008 i førertrøjen i Tour de France hvor han vandt to etaper, ligesom han har en vundet den store hollandske forårsklassiker - Amstel Gold Race i 2007.
Udover Michael Rasmussen og Stefan Schumacher vil Team Christina Watches - Onfone Powered by Dana også stille til start med flere kendte danske navne såsom Michael Reihs og Rene Jørgensen som begge i mange har været udenlandsprofessionelle på daværende Team Fakta og Team Alessio.


Seneste nyt

fra Nordjylland