Læge nægtede at køre i stævneambulance

En læge fra Aalborg Sygehus lod tilskadekommen dreng vente, fordi han ikke ville køre med en privat ambulance.

Søndag eftermiddag måtte en tilskadekommen dreng vente ekstra lang tid på at komme på sygehuset. Drengen var kommet til skade ved et motorcross-stævne i Dall, og en læge fra Aalborg Sygehus nægtede at ledsage drengen i stævnets ambulance fra firmaet Ambulix. Drengen måtte derfor vente på en ambulance fra Falck. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

Stævnes arrangør er rasende over episoden.

- Jeg synes det er noget pamperi. Det må vel dreje sig om at få patienten på sygehuset, og ikke om hvem lægen vil samarbejde med. Det er uhørt, og vi har tænkt os at klage over lægen, siger Palle Kollerup, formand for Aalborg Mortorklub til avisen.

Den omtalte læge har afvist at kommentere hændelsen.


Seneste nyt

fra Nordjylland