Lærere som domino-brikker

Lockout er yt. Giv et dyyyyyt! Under den parole havde tusinder af nordjyske skolelærere onsdag morgen taget opstilling ved indfaldsvejene til de større byer.

I Aabybro havde omkring 80 lærere fra byens folkeskole og friskoler havde taget opstilling på cykelstien langs landevejen.

De var alle klædt ud som dominobrikker for dermed at gøre opmærksom på, at de blot er brikker i Kommunernes Landsforenings spil, og ikke er en del af en reel forhandlingssituation omkring en ny overenskomst.

- Det er under parolen "lærerne er de første, hvem bliver de næste". Det er den domino-effekt, vi vil gøre opmærksom på. Vi er de første, der bliver trynet i disse overenskomstforhandlinger, og så kan det være, det bliver nogle andre offentligt ansatte næste gang, siger Søren Jacobsen, lærer på Aabybro Skole.


Seneste nyt

fra Nordjylland