Læsø skal gøres mere tilgængelig for turister og besøgende.?
Derfor er det et stort ønske for fremtiden at udvide færgefarten med en fast forbindelse til naboerne i Sverige. Borgmester Olav Juul (V) siger til TV2/Nord, at i en øget konkurrence om turisterne vil det være med til at gøre øen mere synlig.
Planerne om en ny færgeforbindelse luftes nu, så de kan komme med i den regionale udviklingsplan.
Olav Juul forklarer, at læsø-boerne ser sig selv som et led i en moderne trafikplanlægning, der vil skabe mere fleksibilitet på begge sider af Kattagat-øen.
Helt konkret arbejder man allerede nu med at indføre billigere årskort til Læsø-færgen, så øen bliver mere tilgængelig for besøgende og sommerhusejere.