Landbetjent kritiserer politiledelse

 Landbetjent kritiserer politiledelse

Landbetjent Karl Johan Clemmensen i Skørping kritiserer ledelsen af Nordjyllands Politi for dårlig planlægning og mangelfuld kommunikation.

Karl Johan Clemmensen har været landbetjent i Skørping gennem de sidste 18 år. Han kritiserer ledelsen af Nordjyllands Politi for dårlig planlægning og manglende information.

- Information og kommunikation fra ledelsen er en by i Rusland, siger Karl Johan Clemmensen til TV2/NORD.

Politireformen skulle gøre uniformerne mere synlige på gaden. Det er ikke tilfældet. I stedet er Landbetjenten bundet bag skrivebordet for at behandle sager.

- Jeg bliver ringet op af folk hver dag, der spørger hvorfor jeg ikke kommer rundt i området, men det kan jeg ikke, fordi jeg sidder og behandler sager bag skrivebordet, siger Karl Johan Clemmensen.

Samtidig reduceres antallet af betjente lokalt. I dag er godt to stillinger tilbage i Rebild Kommune, der politimæssigt også inkluderer Nibe.

- Førhen var vi 5 til at dække området, så man kan jo sige sig selv, at når vi kun er to, så bliver synligheden dårligere, siger Karl Johan Clemmensen.

- Borgerne kan sagtens føle sig trygge alligevel, bare fordi der ikke sidder 5, men 2 tilbage på nærstationen, så er det ikke ensbetydende med at vi ikke er der, når der er brug for os. Vi er der så rigeligt, når der er behov for os, siger Allan Lund, leder af lokalpolitiet, Nordjllands Politi.

Ledelsens kritiseres også for at lave hovsaløsninger.

- Det er været tale om brandslukning en gang imellem, men det er ikke det typiske scenarie for planlægningen, siger Allan Lund.

Han erkender at kommunikationen fra ledelsen til de ydereste led i organisationen halter hosnordjyllands politi.

- Der har været hold i kritikken nogle gang, jeg tror ikke vi kommer det helt til livs, men vi arbejder på at få kommunikationen til at fungere bedst muligt, siger Allan Lund.

- Det er ligesom om, at os almindelige betjente slet ikke bliver hørt, når der træffes beslutninger om fremtiden, siger Karl Johan Clemmensen.


Seneste nyt

fra Nordjylland