Lasse Sørensen tager føringen i Formel Ford-mesterskab

Den unge nordjyde vandt alle tre løb i anden afdeling af det danske Formel Ford-mesterskab.

Den 16-årige racerkører fra Svenstrup Lasse Sørensen kom øverst på podiet, da anden afdeling i det danske Formel Ford-mesterskab blev afviklet på Scandinavian Raceway i Anderstorp i Sverige.

Det lykkedes Lasse Sørensen at krydse målstregen som den første i alle tre løb, og han bytter dermed ikke bare andenpladsen ud med førstepladsen. Han sikrede sig også god plads ned til sine forfølgere.

Næste afdeling af det danske Formel Ford-mesterskab køres i weekenden 24.-26. maj på Sturup Raceway lidt uden for Malmø.


Seneste nyt

fra Nordjylland